Chokoladekage med kokos-karamel

Opskrift på lækker pizza

Vi er rigtig glade for hjemmelavet pizza herhjemme, vi laver oftest den samme hver gang, måske fyldet varierer en lille smule, men bunden er den samme.
Opskriften er fra bogen ” Nem mad” af Katrine Klinken.

Vi laver en stor pizza, hvor der så er to forskellige slags fyld.

Pizzabund:

25g gær
3,5 dl lunken vand
1spsk groft salt
0,5 dl olivenolie
Ca. 600g mel, vi bruger lidt forskelligt mel, gerne lidt fuldkornsmel og pizzamel.

Smuldr gæren i det lunkne vand i en stor skål, og rør til gæren er opløst. Tilsæt salt og olie. Rør melet i til dejen er fast, så den kan æltes med hænderne ( hold 1 dl mel tilbage). Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i til dejen næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes ca. 200 gange.

Læg dejen i en skål. Læg et rent viskestykke over. Lad den hæve ved stuetemperatut i ca. En time. Lav fyldet klar imens. Tænd ovnen på 225*.

Ælt dejen igennem og rul den ud, så den kan ligge på en plade til ovnen. På bagepapir selvfølgelig.

Put fyld på og bag pizzaen i ca 25-30 min.

Af fyld er vores favorit:

Hele pizzabunden bliver smurt med tomatpuré blandet med fintskåret rødløg, diverse krydderier, lidt chilisauce og hvidløg.

På den ene halvdel:

Pepperoni.
Peberfrugt.
Ananas
Revet ost

På den anden halvdel:
Italiensk skinke
Champignon
Peberfrugt
Flager af parmesan ost eller anden lækker ost
Revet ost på toppen

Når pizzaen skal spises toppes den med blandet grøn salat, ananas og creme fraiche dressing.

Bon appetit.

20130912-093504.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Chokoladekage med kokos-karamel