Give away

Nu vil jeg prøve at lave min allerførste LILLE give away.

Det du kan vinde er et par fine lidt skøre sjove øreringe. De er formet som vingummibamser. Farven er gul. Alt du skal gøre er at smide en kommentar og meget gerne følge mig på bloglovin. Men ikke et must.
Håber en masse vil deltage.
Del gerne til alle i kender.

Det er de her øreringe I kan vinde:

20130924-205439.jpg

Vinderen bliver trukket søndag kl. 20

Leg med streger

Jeg har siddet og prøvet at tegne lidt.
Victoria og jeg storhyggede med masser af papir og streger imens vi hørte HØJ musik fra Yousee musik. Super god app. Musik for enhver smag.

Her er resultatet af mine mange streger.

20130921-202039.jpg

Cirklerne er ikke helt runde, men synes det er blevet meget fint. Ideen er god synes jeg:)

20130921-202200.jpg

For 6 år siden….. 15. September 2007

20130916-144707.jpg

For 6 år siden sagde jeg ” ja” til at være sammen med min mand i medgang og modgang, til at elske og ære….. Det var en skøn minderig dag. Igår havde vi så 6 års bryllupsdag. Så weekenden stod rigtig i kærlighedens tegn.
Vi “før” fejrede dagen i lørdags. Jeg havde bestilt en mini bryllupskage. Den havde næsten samme smag som vores bryllupskage. Denne her var bagt med mazarin bund, brun Sarah bernhardt creme og hindbærskum imellem og så fint pyntet med hvid marcipan og roser. På kagen var der også vores monogram som vi fik lavet til invitationer etc til brylluppet. Da jeg hentede kagen hos bageren var den fint pakket ind.
Dagen stod på hygge og gaver og et gensyn med vores bryllupsvideo, så sjovt at se igen, og at lytte til talerne, især min fars tale:) betyder så meget at have den dvd.
Jeg fik en fin taske og smukke blomster.
Min mor og hendes kæreste var også lige forbi med en gave. Se det på billederne nederst.

Vi bestilte mad fra ferdinands bøfhus. Det kan da godt anbefales. Så lækker mad. Vi fik det her

Så alt i alt var det bare en skøn dag, skøn weekend med dem jeg elsker!!!!!

20130916-145705.jpg

20130916-145713.jpg

20130916-145720.jpg

20130916-150241.jpg

Kanelsnegle a’ la Nikolaj Kirk

20130916-143100.jpg

Kanelsnegle
Ca. 25stk

2dl. Mælk
50g gær
100 g. Blødt smør
2æg + 1til pensling ( eller pensle med mælk)
2spsk. Sukker
0,5 tsk groft salt
0,5 tsk. Stødt kardemomme
500 g. Hvedemel

Fyld:
150g. Blødt smør
100 g. Brun farin
2-3spsk. Kanel

Lun mælken, hæld den i en stor skål og rør gæren ud i. Tilsæt smør, æg, sukker, salt, kardemomme og mel og slå dejen godt sammen. Dejen skal være blank og smidig. Stil den til hævning et lunt sted under et fugtigt klæde i ca. 30 min.

Fyld: rør smør, farin og kanel sammen.

Ælt dejen igennem igen, del den i to dele og rul hver del ud til en aflang plade på ca. 25 * 40 cm Smør fyldet ud i et tyndt lag på hver del. Rul dem sammen på den aflange led som til roulader. Skær hver rulle i 12-15 stykker. Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir, fold den yderste dejsnip ind under sneglen.
Lad sneglene efterhæve i 30 min. Forvarm ovnen til 225 grader. Pensl sneglene.
Bag i ovnen ca. 8-10 min

Lad dem køle og pynt evt. Med glasur og krymmel.

Bon appetit.

<img src=”https://cdn.bloggersdelight.dk/wp-content/blogs.dir/20967/files/2013/09/20130916-143039.jpg” alt=”20130916-143039.jpg” class=”alignnone size-full”

Opskrift på lækker pizza

Vi er rigtig glade for hjemmelavet pizza herhjemme, vi laver oftest den samme hver gang, måske fyldet varierer en lille smule, men bunden er den samme.
Opskriften er fra bogen ” Nem mad” af Katrine Klinken.

Vi laver en stor pizza, hvor der så er to forskellige slags fyld.

Pizzabund:

25g gær
3,5 dl lunken vand
1spsk groft salt
0,5 dl olivenolie
Ca. 600g mel, vi bruger lidt forskelligt mel, gerne lidt fuldkornsmel og pizzamel.

Smuldr gæren i det lunkne vand i en stor skål, og rør til gæren er opløst. Tilsæt salt og olie. Rør melet i til dejen er fast, så den kan æltes med hænderne ( hold 1 dl mel tilbage). Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i til dejen næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes ca. 200 gange.

Læg dejen i en skål. Læg et rent viskestykke over. Lad den hæve ved stuetemperatut i ca. En time. Lav fyldet klar imens. Tænd ovnen på 225*.

Ælt dejen igennem og rul den ud, så den kan ligge på en plade til ovnen. På bagepapir selvfølgelig.

Put fyld på og bag pizzaen i ca 25-30 min.

Af fyld er vores favorit:

Hele pizzabunden bliver smurt med tomatpuré blandet med fintskåret rødløg, diverse krydderier, lidt chilisauce og hvidløg.

På den ene halvdel:

Pepperoni.
Peberfrugt.
Ananas
Revet ost

På den anden halvdel:
Italiensk skinke
Champignon
Peberfrugt
Flager af parmesan ost eller anden lækker ost
Revet ost på toppen

Når pizzaen skal spises toppes den med blandet grøn salat, ananas og creme fraiche dressing.

Bon appetit.

20130912-093504.jpg

Chokoladekage med kokos-karamel

Jeg elsker at bage. Jeg finder tit min inspiration fra diverse blog sider. Min yndlingsmadblogger er hende her hun har så mange lækre opskrifter.
Idag skal vi til noget familie hygge hos min mor. Jeg ville da gerne lige bage en kage så:) Jeg finder nemlig enhver lejlighed til det. Jeg er ovenikøbet så heldig at jeg har ” lånt” min mor køkkenmaskine. Fantastisk opfindelse.
Den kage jeg har bagt er en kage der sagtens kan bages dagen før, det er der jo også behov for sommetider.

Opskriften er fra cutecarbs.com.
Du finder den her

God fornøjelse.

20130907-072701.jpg

Pjerrotløb

20130902-204442.jpg
Vi havde sådan en HYGGELIG søndag. Thomas har for længe siden meldt Victoria til at løbe pjerrotløb.
En uge før løbet fik vi tilsendt hendes løbenummer.
Vi kørte afsted mod Bakken kl 10. Da vi ankom skulle t-shirt afhentes og så på med løbenummer. Der var så lige lidt ventetid. Den blev brugt til at finde ud af hvilke forlystelser Vic gerne ville prøve efter løbet.

Løbet koster 40kr for at deltage. For den pris får barnet en t-shirt, en flaske vand efter løbet og en medalje overrakt af selveste Pjerrot:) se mere Info her
Så hvis du har et barn der er glad for at røre sig ( og godt kan lide Pjerrot) så hold øje med tilmelding til løbet 2014. Alt overskud går til hjerteforeningen super forening at støtte:)

Efter et veloverstået løb på 3 km så var det tid til at hygge med diverse forlystelser og en kæmpe candyfloss;)

En stolt pige med medalje

20130902-203720.jpg

<a

Inden vi kørte hjem var vi lige forbi søster og familie. Hyggeligt med spontan besøg. Burde man gøre meget mere!!