Lækre bounty-bar

Min weekend blev lidt anderledes end forventet. Skulle ellers have lavet en masse rutebiler til juleguf. Men med en syg mand, halvsløj datter og en kat der pludselig skulle til dyrlægen, ja så var det en af de ting jeg måtte vælge fra. Istedet så jeg denne lækre opskrift på bounty.

I finder opskriften her

Jeg havde ikke nok chokolade. Så jeg brugte lys chokolade til nogle, mørk chokolade til nogle og orangechokolade til de sidste.
Da jeg havde blandet kokosmel med kondenseret mælk formede jeg små aflange stykker. Næste gang vil jeg nok foretrække at lave dem lidt mindre.
Men de smager virkelig af bounty.

20131216-175500.jpg

20131216-175514.jpg

Julekort, er det helt passé??

Julekort er vist efterhånden ikke noget jeg gør så meget i mere. I hvert fald ikke i år( og heller ikke sidste år), i hvert fald ikke de håndskrevne. Hvorfor egentlig ikke?? Er det pga. Travlhed eller pga. Portopriserne?? Jeg ved det virkelig ikke. Er vist lidt en blanding af det hele. Førhen skrev og skrev jeg. Så bestemte jeg mig for at, nu ville jeg kun sende julekort til dem som sendte til mig. Men nu sender jeg slet ingen. Dog bliver det nu igen i år til et email julekort. Ved det. Er kedeligt. Men igen som min far ville have sagt. Det er tanken der tæller. Og lidt er vel bedre end ingenting eller??

Indtil videre har jeg modtaget to julekort. Et fra min mor og et fra min chef( som egentlig ik var så håndskrevet). Og ja det er noget særligt at modtage et julekort. Faktisk har vi dog aftalt herhjemme at Victorias oldeforældre får et julekort med posten. I hvert fald dem der ikke har nogen email adresse :).

P.s hvis du er igang med at skrive et julekort ( i hånden ) til mig. Så bare send det afsted. Jeg bliver så glad.

Jeg satser på at blive meget bedre til det næste år.

20131213-205917.jpg

20131213-205932.jpg