And the winner is….

Så blev der trukket en vinder i min fine give away. Jeg fik Victoria til at hjælpe mig ?

Se video hvor Victoria trækker vinderen:

IMG_1333

image

Vinderen er : Katrine. Tillykke ??

Jeg sørger for at du får præmien tilsendt. ?

Hold øje med næste give away. ??

Argh.. Kom nu.

Den 13 september var vi på riget til formøde. På tand-mund-kæbe kirurgisk. Vi regnede med at få dato for næste operation ( genopbygning af Thomas’ kæbe/tænder) og vi regnede med at få svar på CT scanning der skulle vise om der var mere kræft tilbage.

Men som altid skruede vi igen vores forventninger ned, for er blevet skuffet så MANGE gange. Vi jokede med at de nok ikke var helt klar og at vi skulle vente.

Vi kommer derind, kommer ind næsten til tiden. Bliver mødt af en sød mand. Han snakker og fortæller lidt. Spørger om vi har fået svar på scanning…. Øhh nej den skulle vi have svar på idag ???  Han siger at de intet har modtaget fra Køge sygehus og at det videre forløb er rigtig svært at planlægge uden scanningen.  Øhhhh kan du ikke bare ringe til Køge og få svaret så?? Han forsøger at ringe , men kan ikke komme igennem hos dem. Han undersøger Thomas videre. Og fortæller lidt om operationen. Bliver helt klart en stor operation og det er godt med en god portion tålmodighed. Operationen starter tidligst i november.

Efter undersøgelsen ringer ham til Irene der har bestilt CT scanning og som Thomas går til kontrol hos. Hun vil prøve at opklare hvor scanningen er henne. Vi bliver bedt om at gå op på øre næse hals, og vente på Irene der lige nu er ved at operere. Vi venter ca. 15 min. Irene kommer og siger hun ikke kan få fat i Køge. Så vi kan lige så godt køre hjem.

 

Vi kører hjem. Skuffet. Føler det hele var spild af tid. Ingen svar. Ingen dato 🙁

 

Vi er lige kommet hjem da Thomas bliver ringet op af Irene. Hun har fået svar på scanningen. Uhhhhh lidt spændende. Svaret er godt. Al kræft er væk!!!! Så glad og lettet. Genopbygning- sæt igang ????

Igår den 19 september havde vi så tid på Køge sygehus. Skulle have svar på den knude Thomas fik fjernet 2 uger før. De ringer så igår formiddags. Prøverne er ikke klar. Kom nu altså!! Det er ikke andet end ventetid på ventetid. Nu får vi først svar den 29/9. Lidt længe til. Ville gerne lige have det sidste svar så vi forhåbentlig kan  ånde lettet op igen ????

Give away

Tadaaaa…. Så fik jeg tid til at starte min første give away.

Du kan simpelthen vinde nogen rigtig fine øreringe.

Det er faktisk min penneveninde fra ” gamle dage” der laver sådanne fine nogen. For ja da jeg var yngre skrev jeg en del breve. Inden portoen blev for dyr og internettet blev opfundet. ?

 

Trine skriver følgende om øreringene:

Øreringene er fremstillet af ler, som efterfølgende er brændt i ovnen. Selve ørestikken er af kirurgisk stål.

 

image

 

Jeg har tænkt over hvordan min første give away skulle foregå.

For at vinde de fine øreringe skal du smide en kommentar på dette indlæg enten her eller på facebook.

Jeg trækker en vinder på lørdag kl.19

 

Håber i har lyst til at deltage  ??

 

 

 

Det måtte jo ske…..

Jeg er virkelig overtroisk. Som i VIRKELIG. Men igår havde jeg brug for at give tallet 13 en chance. Jeg har altid hadet datoen den trettende. Igår skulle vi til mødet på riget, så derfor tænkte jeg kun positivt. Mødet skriver jeg om en af dagene. Kan sige at der intet negativt var. Dagen forløber ganske godt. Indtil om aftenen. Victoria vågner, jeg står henne ved hendes vindue og får lavet et eller andet dumt med armen. Ned vælter en kande hun har stående med vand. Vandet lander på gulvet. Kanden lander på min fod?? så der humpede jeg ellers rundt. Hurtigt tørre vand op. Hurtigt finde en pude og ispose. Hele natten har jeg sovet dårligt.

I skrivende stund ligger jeg på sofaen med foden oppe. Øv øv.

Konklusionen er at datoen den 13. Er skidt for mig. ??

I weekenden kommer første give away. Så hold øje. ????

Der er nogen der snart har fødselsdag ??

  1. Den nogen det er nemlig mig ??

Alder taler vi ikke om for føler mig slet ikke gammel. Det er jeg jo virkeligheden heller ikke. Bliver kun 37 år. Jo ingen alder tsk tsk …… Nåh men når man så har fødselsdag så skal man jo også finde på nogen ønsker.

Jeg vil gerne dele mine fine ønsker med jer her.

image

  1. Plakat med Olsen banden
  2. Anna field taske ( har lige opdaget den er udsolgt. Men ønsker mig en taske i den farve)
  3. Hexagon potte
  4. Holder til hexagon potte

 

image

5. Aflang tærteform

6.Synstavle plakat

7. Fin kjole

Jeg ønsker mig også et gavekort til hm, og øreringe fra http://Ohdeer.dk

 

Glæder mig til at se min familie og til at lave en masse lækre kager. Opskrifter er fundet.  De kommer i et andet indlæg

 

God søndag aften ??

 

Jeg havde virkelig glædet mig….

Jeg havde virkelig glædet mig til at skulle starte til yoga igen. Men da jeg kom hjem var det med en blandet følelse.

Jeg tog derop med en god følelse i maven. Har gået til yoga samme sted for 3 år siden , og hun er virkelig sød hende der ejer stedet.

Jeg kommer ind i rummet, der er kun kommet to. Underviseren og en anden deltager. Jeg får hilst og tager en plads. Vælger at sætte mig bagerst ved vinduet. ( for så god er jeg heller ikke?)

Underviseren og deltageren kender hinanden så de står og taler privat. De andre deltagere kommer ind en efter en, og What!!! Alle kender hinanden og krammer. Der føler jeg mig virkelig udenfor , ikke så meget fordi jeg ikke fik kram ha ha. Men fordi jeg bare sidder der. En enkelt af de andre hilser ellers er jeg bare luft. Tænk at man kan sidde som voksen og føle sig så udenfor. Ved ikke om det bare er mig. Jeg følte mig i hvert fald ikke godt tilpas. Der var ligesom 9 andre og så var der ene mig?

Yoga starter, og det er egentlig fint. Men bare ikke lige det jeg havde forventet. Det var åbenbart en god blanding af yoga , aerobic, sensuel dans og pilates. Da hun starter med rul med hofterne, tænker jeg om jeg i virkeligheden er gået forkert?

Altså det sluttede heldigvis med det yoga jeg kender.

Tænker at jeg selvfølgelig stadig vil deltage og så må jeg jo bare tænke at jeg ikke kommer der for at få venner, men kommer for at dyrke yoga og alt det andet åbenbart

Namaste??

 

P.s Der kommer meget snart ikke bare én, men hele to give aways på fine fine ørestikker såååå…. stay tuned

 

 

 

Lidt om livet -del 5

Thomas endte med at være indlagt 8 dage. Inden operation havde vi fået afvide at det nok ville være 3-5 dg. Men ok hvis vi lægger dem sammen blir det jo til 8 dage ??

Jeg kørte ind til ham hver dag. Nogen virkelig hårde dage. Den dårlige samvittighed bed i mig. Jeg ville være hos Thomas, men samtidig havde vi også Victoria herhjemme. Jeg gjorde alt for at hun ikke skulle passes for meget ude. Men indlæggelsen faldt jo selvfølgelig sammen med helligdage. Så lidt af et puslespil. Men vores familie var super søde til at hjælpe os.

Turen fra Ringsted til Riget er rimelig lang hver dag.

Jeg husker dagene som at jeg bare gik i en tåge. Glædede mig til at gå i seng hver aften for så var vi en dag tættere på at Thomas kunne komme hjem til os.

Men det hele gik rigtig godt, og Thomas kom sig ret hurtigt. Der var lidt opstartsproblener med sonden, men det kom der hurtigt styr på. Alle på afd  var søde ved ham og behandlede ham godt.

Det var et stort indgreb, rimelig teknisk hvis du spørger mig. Thomas har fået fjernet en del af kæben/tænderne øverst i venstre side. Istedet for er der blevet sat en muskel fra hmmm …. Temporal-lappen måske. Helt vildt hvad kroppen kan, men den fungerer nu som slimhinde.

Dagene gik på sygehuset og endelig måtte han komme hjem.

Flydende kost, proteindrik og suppe. Jeg storproducerede supper. Vi kørte med to slags, så han ikke kørte surt i det. De første par dage havde jeg det dårligt med at sidde foran ham og spise ” almindelig” mad. Men blev nødt til at skubbe den tanke tilside. For jo ikke vores egen skyld alt her og jo kun en fase. Nu spiser han stort set det samme som os.

Den første tid da Thomas var hjemme igen holdt jeg konstant øje med ham. Ville bare passe på ham. Gør virkelig ondt på mig alt det han har været igennem. Samtidig kunne jeg også mærke at jeg måtte finde en mellemting. For han blev også lidt irriteret hvis jeg var for overbeskyttende. Forstår jeg jo godt. 🙂

Kort tid efter han var kommet hjem, og var sådan rimelig i bedring synes vi,tog han selv på apoteket. Jeg var ude efter Victoria på skolen, da Thomas pludselig ringer. Han fortæller at han er besvimet på apoteket og sidder på vej til Slagelse sygehus i ambulance. Der fik jeg lige et chok. Mig hurtig ind efter Vic og hjem. Finde ud af hvor Victoria kan blive passet og så til Slagelse. Det viser sig at Thomas blodprocent var meget lav efter operation, derfor ham besvimede. Sidder stadig dybt i mig, det var noget af et chok.

Thomas kommer sig godt og vi skal på riget for at høre om alt kræft er væk og om der skal stråling til evt. Hver gang vi skal til møder er det med nerverne udenpå tøjet. Heldigvis slap han med operation, og indtil videre ingen stråling. Efter sidste møde på riget, det var en tirsdag husker jeg tikker der et brev ind på e-boks om torsdagen. Det er en indkaldelse til en scanning af skjoldbruskkirtlen. Vi undrer os begge, for det har vi da ikke hørt noget om. Fredag modtager Thomas et brev fra Riget, hvor der står, at de sørme lige havde glemt at fortælle, at de i april(!!) fandt en knude på CT-scanning! Hvorfor pokker fortæller de det først nu. Sidenhen har vi fundet ud af at de synes det var en lille bi-ting ift. Spytkirtelkræft. Og ja det er det. Men hvorfor ikke selv give os valget?

Thomas bliver i vores sommerferie scannet og vi skal til Køge.

Vi kommer ind til en sød læge som vi mødte første gang vi var på Køge sygehus. Trygt at se et ansigt vi kender. Hun fortæller at ja det er en knude og hun vil gerne tage biopsier for at se om det er kræft. Stakkels Thomas altså. Endnu engang klarer han det med ro.

Efter tre uger skal vi have svar!! Inden vi skal afsted spiller forskellige scenarier sig i mit hoved. Måske den måde jeg forbereder mig mentalt? Heldigvis var det ikke kræft. Er vi så lykkelige for. ?? men den er ret stor, så Thomas vil gerne have den fjernet. De havde et afbud allerede dagen efter , men var vist lidt spontant for os.

Thomas blev opereret i fredags og det gik så godt. Han kom hjem allerede dagen efter. Men han må ikke få pulsen op i 14 dg. Så dagene er lange og han er rastløs. Men et lille indgreb. Dem 19/9 får vi svar på om der så alligevel var kræft i knuden. Hvilket har en meget meget lille sandsynlighed.

Status på det hele er at vi den 13/9 skal på Riget på tand-mund-kæbe kirurgisk hvor vi forhåbentlig bliver klogere på hvad næste step er. Og der får vi forhåbentlig også svar på en CT scanning Thomas fik foretaget i mandags. Så en del løse ender endnu. Glæder mig til vi er ude på den anden side igen. Vi skal nok klare den.

Det hele har gjort os begge stærkere. Både som personer og som par. Hvis vi kan stå det her igennem så kan vi sgu klare alt.

Vores familie, venner og kollegaer har været super søde og hjælpsomme.

Vores familie passer på os og Victoria. Og Victoria har bare klaret alt dette super flot.

Thomas er super sej og igennem det hele været rolig. Sommetider savner jeg dog bare en lille reaktion fra ham. Når jeg har været ked og bange. Men han tager det hele med oprejst pande, en del ting han har stået igennem og vi ved begge at de næste operationer bliver hårde.

Tak fordi du læste med. Har været virkelig rart at få skrevet det hele ned.

Der vil løbende komme status på hvordan vores liv udvikler sig.

Jeg vil dog også finde på andre indlæg der ikke omhandler sygdom, heldigvis er der også andet i vores liv. Er jo det der gør at vi kommer igennem det her. ??

Lidt om livet -del 4

Dagen før Thomas’ operation gjorde vi ALT for at være sammen. Vi hyggede og havde det sjovt. Jeg var virkelig bange for hvad der skulle ske dagen efter. Men prøvede så godt jeg kunne at skubbe det væk og være i nuet. Thomas er virkelig god til at være rolig, og virkede ikke nervøs OVERHOVEDET. Jeg ville bare have at dagen skulle vare ved!

Natten gik og dagen kom??

Thomas blev kørt ind til Riget af hans mors mand. Jeg var herhjemme med Victoria og så kørte jeg hende hjem til min mor. Jeg var sygemeldt fra mit job fra 3. Maj til ca. 23 maj. Jeg havde tænkt at jeg ville nå lidt herhjemme, mens jeg alligevel gik og ventede. Men hold da op. Kunne ikke helt finde roen, var urolig og bare mærkelig tilpas. Jeg ringede til riget flere gange for at høre om Thomas var færdig med operation. Havde fået afvide at det nok ville tage 5 timer ca. Men endte med at tage 8 TIMER!!! Jo helt vild lang operation. Jeg tænkte egentlig at jeg så først ville tage ind til ham dagen efter, for Victoria kom jo også hjem og skulle op i skole dagen efter. Men min mor og hendes kæreste kom her med hende, og så kørte Thomas ‘ mor og jeg til København ved 19 tiden. Nåede kun lige at se Victoria kort inden jeg tog afsted. Så hun blev ked af det da jeg pludselig skulle køre. Får helt ondt i maven nu ved tanken.

Vi nåede ind til Riget. Thomas lå stadig på opvågningen. Vi skulle stå og vente udenfor og så ville vi blive hentet af en sygeplejerske. Ventetiden føltes lang. Vi fik endelig lov til at komme ind. Første gang jeg var på en opvågning. Virkelig mange patienter. Koncentrerede mig om ikke at kigge på dem. Kom hen ved Thomas. Åhhhh altså…. Blev ked af det da jeg så ham. Det lignede slet ikke min Thomas. Han havde dagen før jo barberet skægget af. Samtidig så han bare så forandret ud. Sonde, dræn, sår, hævelse etc. Det var faktisk frygteligt. Ved ikke hvad jeg havde ventet. Samtidig var han stadig meget omtåget af bedøvelsen. Men han var opmærksom på vi var der. Jeg kyssede ham på kinden. Så frygteligt at se en person man elsker højt ligge der. Bare ved at skrive det trækker det tårer. Kan ikke rigtig lide at tænke på det. Men dukker op i mine tanker sommetider stadig 🙁

 

fortsættelse følger … ( ellers blir indlæggene alt for lange 😉 )

Lidt om livet -del 3

Vi havde hele weekenden til at gå og snakke/tænke/græde. Om mandagen skulle Thomas og jeg til Køge sygehus hvor vi håbede på at blive klogere.

Rigtig sød læge vi kom ind til. Hende kom vi til at se mere til i forbindelse med noget andet. Hun fortalte at det var spytkirtelkræft  Thomas har, meget sjælden form som oftest rammer ældre mænd(?!). På Køge sygehus har de ikke kompetence til den kræfttype så hun ville sende os videre til Riget. Puha Riget, så lyder det alvorligt. Og samtidig gav det en ro. For på Riget der må de da bestemt være dygtige. Og det har de faktisk været.

Den næste tid efter er lidt sløret.

Vi kommer ind på Riget om torsdagen. Har valgt at spørge Thomas mor om hun vil med, da det er rart at være flere. Vi får endnu en gang afvide at det er spytkirtelkræft, og så får vi afvide lidt om videre forløb. Men vi kan ikke få det endeligt afvide før de helt præcist ved hvad de er oppe imod. De vil have lave flere biopsier og en PET scanning. Stakkels Thomas. Det skal være i fuld narkose.

Jeg kan ikke huske det præcist. Men mener det er ugen efter han både får lavet scanning og biopsier.

Han kommer hjem samme dag, da han er vågnet op fra narkosen. 24 steder har de taget biopsier fra. Hals, mund og næse. Så IGEN er han virkelig medtaget ?

I hele det her forløb er der virkelig meget ventetid. Jeg ved godt at de arbejder jo så hurtigt de kan. Men ventetiden er til tider ret drænende psykisk. Men samtidig er vi også gode til at lave livet gå videre. Vores hverdag kørte jo videre. Victoria skulle stadig i skole og jeg skulle også på arbejde. Vi prøvede at være så meget sammen som muligt og prøvede virkelig at bevare glæden. Er sikker på at det er det der gør at man kommer nemmere igennem det hele.

 

En uge efter biopsierne er taget skal vi igen på Riget. Tidligt om morgenen bliver vi ringet op og får afvide at prøverne ikke er klar. ? så vi venter da bare lidt mere. Det bliver først ugen efter at vi kommer derind igen. Denne gang for at få at vide hvad der skal ske. Vi fik gode nyheder. Altså så gode som sådanne nyheder nu kan være. Kræfttypen var lavmalign og havde ikke spredt sig!!! Det var så god nyhed.

Thomas fik operationsdato den 3. Maj.

Så snart vi fik afvide at Thomas har kræft fik jeg hurtigt fat i en psykolog. Er jeg rigtig glad for jeg gjorde. Altså kom måske hos hende 2-3 gange. Men dejligt lige at tale med en prof.

Vi opsøgte også kræftens bekæmpelse ift. Victoria. Vi besøgte dem der ligger i Næstved. Super sød dame. Vi talte lidt om det hele. Og vi er altid velkomne der hvis det bliver nødvendigt.

Fortsættelse følger ….

Lidt om livet – del 2

Vi gik så og ventede i de 3 uger vi nu skulle. Vi var egentlig ikke bekymret, for lægen havde jo sagt det så fint ud, den prøve han tog. Samtidig troede vi jo det ” bare” var en kæbecyste. Thomas sagde han bare kunne tage derhen og få svaret. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Det fortryder jeg godt nok nu. At jeg ikke tog med.

Den 1. April fik han svaret.

Jeg gik herhjemme og ventede. De var blevet forsinket. Thomas ringede til mig. Husker tydeligt hans ord. ” jeg har kræft”. Håbede lidt det bare var en ond aprilsnar!! Han var rolig, men også forskrækket. Han blev sendt direkte til røntgen og blodprøver tror jeg. Jeg brød helt sammen og ringede til min mor og søskende.  Victoria var i skole. Men hun skulle jo også have det afvide. Jeg kan huske jeg tænkte meget på om Thomas nu skulle dø. Bare ordet kræft. Så tænker man jo kemo og død. Eller det gør jeg i hvert fald. Jeg tænkte også at hvorfor skal Victoria opleve at have en forælder der er syg. Det har hverken Thomas eller jeg oplevet. Første gang i mit liv at jeg har kræft så tæt inde på livet.

Thomas kom hjem.  Vi fik kysset og krammet. Han var rolig. Har han været igennem det hele. Som han altid siger. ” Vi kan jo intet gøre ved det”. Nej det kan vi ikke. Det her er en af de ting i livet man ikke kan styre. Men man kan sgu godt stadig være rasende over hvorfor vi blir ramt! Thomas var den af os to der holdt roen og hentede Victoria i skole. Vi sagde det ligeud til hende. Far er blevet syg. Far har fået kræft. Først sagde hun ikke noget. Hun reagerede ikke rigtigt. Bagefter gik jeg en tur med hende. Sagde at hun bare måtte spørge. Kan huske hun nævnte noget med en pige fra hendes skole. Hendes far var død af kræft. ? hun spurgte om Thomas skulle dø. Kan ikke huske hvad jeg svarede. Kan jo ikke love hende det. Kan jo kun håbe ?? lige som status er nu, så nej, så kan jeg med sikkerhed sige at han ikke dør af kræft.

 

Fortsættelse følger……