Okry, jeg havde gode intentioner om at begynde at blogge igen. Men så fik vi lige en hund. En sød hund. Men hold da op sådan en hund tager jo vildt meget tid. Idag bliver Cuba 6 mdr. Vi har haft ham i 4 mdr. Det første stykke tid gik jeg i en ” barselsbobbel”, altså i ved ligesom når man lige er blevet forældre og det søde barn bare sluger al ens tid. Det gjorde Cuba også. Jeg måtte skrive alt ned den første tid, og alle de planer vi havde om havearbejde etc. måtte udskydes

Jeg havde det lidt sådan….. Hvor svært kan det være at få en hvalp, men det er sgu hårdt arbejde har jeg fundet ud af. Sammenligner igen, ligesom at få et barn, man aner ikke hvad man går ind til. Gjorde vi i hvert fald ikke. Samtidig overvejede jeg et kort øjeblik om vi måske skulle byttet hunden og så få et barn istedet. For det er bare lidt lettere. Barnet kan du nemmere ligelægge når du skal i bad, lave mad, etc. Det er lidt sværere at lægge hunden. Du kan godt prøve, men den rejser sig hurtigt igen, og sådan en hvalp spiser alt. Lige pt. Går den efter min mobil, lille fjernbetjening til Apple tv og iPad, mon den giver os et hint om at det blir brugt for meget??

Vores søde dyrlæge fortalte forleden at Cuba nu er ved at være kønsmoden? allerede??!! Og hvad pokker betyder det? Min lille hvalp.???

Cuba er super glad for andre hunde og vi prøver at socialisere ham så meget som muligt.

 

Jeg er blevet meget klogere ift. det at have hund.

Ellers har vi det godt hos os, lige startet på arbejde efter tre ugers ferie. Victoria nyder stadig sin ferie. Først hos hendes oldemor og Idag hos hendes mormor. Ikke dårligt. Så en rolig opstart for os alle.

Der er to ting som jeg er virkelig bange for. Og nok også en del andre ting.  Jeg er super bange for hvepse. Skynder mig væk, hvis jeg ser en. Det andet jeg er bange for, er flåter. Idag da jeg sad på toilet, opdagede jeg pludselig en lille sort plet på låret. Jeg kunne ikke umiddelbart fjerne det med neglen. Så vandrede ud til Thomas med bukserne om haserne og sagde jeg har vist fået en flåt. Vi prøvede at fjerne den, men den ting vi har til at fjerne flåter med er elendig. Må have fat i noget ordentlig noget. Men jeg krattede lidt videre og det viste sig, at det var et sår, men jeg er hundeæd for de bæster. For nogen uger siger oplevede jeg nemlig lignende sort prik på benet og det var en tæge eller flåt, der sad der. Så var sikker på, ar det også var det på låret, var tæt på at gå i panik. ? Men slap med skrækken.

 

Jeg vil gerne køre en lille give-away igen. Så hvis nogen har noget de vil donere/reklamere for, så skriv lige. ?

 

På gensyn ?