Vi har jo søde Cuba. Altså det er en hund. En Stabyhoun. Alle forveksler den med bordercollie, hyrdehund, gadekryds(?!) etc. Min yndlingshund var et gadekryds, da jeg var barn. Så intet galt i det. Men Cuba er vaskeægte med stamtavle og har kostet en del penge. Så blir lidt forarget, når folk spørger om den er en blanding. Øhhh nej, det er den ikke.

Den, han, hun. Falder mig stadig ikke helt naturligt at sige/skrive “han” om Cuba. Tager mig selv i at omtale Cuba som den. Medmindre jeg taler med folk som virkelig går op i hunde, så tager jeg mig sammen og omtaler Cuba som ” han”. Tror ikke det er velset at sige ” den” om hunde når man taler med virkelig inkarneret hundemennesker.

Noget andet jeg også gør efter jeg har fået hund, det er at tale til Cuba. Altså sådan rigtig tale og forvente at han svarer ? altså ved jo godt han ikke kan svare, i hvert fald ikke med ord. Ville nu kigge hvis han pludselig svarede mig.

Vi har fået rigtig mange gode hundevenner. Det er enormt socialt at have fået hund. Jeg kan faktisk godt lide det. Vi er ligesom en speciel klub her i området. Og hilser alle på hinanden og ønsker god tur 🙂 Cuba elsker at møde de andre hunde , og det er super sundt for socialiseringen. Især hvis de får lov til at lege sammen. Det sjove er når vi møder andre på vores tur, så er det næsten altid hunden man siger hej til først. Lidt sjovt så meget de er i fokus. Kender alle hundenes navne, men aner ikke hvad deres ejere hedder ?? mærkeligt…..

Jeg er nok bare blevet et tosset hundemenneske, der taler med fjollet stemme til min hund. ??