Vi har jo søde Cuba. Altså det er en hund. En Stabyhoun. Alle forveksler den med bordercollie, hyrdehund, gadekryds(?!) etc. Min yndlingshund var et gadekryds, da jeg var barn. Så intet galt i det. Men Cuba er vaskeægte med stamtavle og har kostet en del penge. Så blir lidt forarget, når folk spørger om den er en blanding. Øhhh nej, det er den ikke.

Den, han, hun. Falder mig stadig ikke helt naturligt at sige/skrive “han” om Cuba. Tager mig selv i at omtale Cuba som den. Medmindre jeg taler med folk som virkelig går op i hunde, så tager jeg mig sammen og omtaler Cuba som ” han”. Tror ikke det er velset at sige ” den” om hunde når man taler med virkelig inkarneret hundemennesker.

Noget andet jeg også gør efter jeg har fået hund, det er at tale til Cuba. Altså sådan rigtig tale og forvente at han svarer ? altså ved jo godt han ikke kan svare, i hvert fald ikke med ord. Ville nu kigge hvis han pludselig svarede mig.

Vi har fået rigtig mange gode hundevenner. Det er enormt socialt at have fået hund. Jeg kan faktisk godt lide det. Vi er ligesom en speciel klub her i området. Og hilser alle på hinanden og ønsker god tur 🙂 Cuba elsker at møde de andre hunde , og det er super sundt for socialiseringen. Især hvis de får lov til at lege sammen. Det sjove er når vi møder andre på vores tur, så er det næsten altid hunden man siger hej til først. Lidt sjovt så meget de er i fokus. Kender alle hundenes navne, men aner ikke hvad deres ejere hedder ?? mærkeligt…..

Jeg er nok bare blevet et tosset hundemenneske, der taler med fjollet stemme til min hund. ??

Okry, jeg havde gode intentioner om at begynde at blogge igen. Men så fik vi lige en hund. En sød hund. Men hold da op sådan en hund tager jo vildt meget tid. Idag bliver Cuba 6 mdr. Vi har haft ham i 4 mdr. Det første stykke tid gik jeg i en ” barselsbobbel”, altså i ved ligesom når man lige er blevet forældre og det søde barn bare sluger al ens tid. Det gjorde Cuba også. Jeg måtte skrive alt ned den første tid, og alle de planer vi havde om havearbejde etc. måtte udskydes

Jeg havde det lidt sådan….. Hvor svært kan det være at få en hvalp, men det er sgu hårdt arbejde har jeg fundet ud af. Sammenligner igen, ligesom at få et barn, man aner ikke hvad man går ind til. Gjorde vi i hvert fald ikke. Samtidig overvejede jeg et kort øjeblik om vi måske skulle byttet hunden og så få et barn istedet. For det er bare lidt lettere. Barnet kan du nemmere ligelægge når du skal i bad, lave mad, etc. Det er lidt sværere at lægge hunden. Du kan godt prøve, men den rejser sig hurtigt igen, og sådan en hvalp spiser alt. Lige pt. Går den efter min mobil, lille fjernbetjening til Apple tv og iPad, mon den giver os et hint om at det blir brugt for meget??

Vores søde dyrlæge fortalte forleden at Cuba nu er ved at være kønsmoden? allerede??!! Og hvad pokker betyder det? Min lille hvalp.???

Cuba er super glad for andre hunde og vi prøver at socialisere ham så meget som muligt.

Jeg er blevet meget klogere ift. det at have hund.

Ellers har vi det godt hos os, lige startet på arbejde efter tre ugers ferie. Victoria nyder stadig sin ferie. Først hos hendes oldemor og Idag hos hendes mormor. Ikke dårligt. Så en rolig opstart for os alle.

Der er to ting som jeg er virkelig bange for. Og nok også en del andre ting.  Jeg er super bange for hvepse. Skynder mig væk, hvis jeg ser en. Det andet jeg er bange for, er flåter. Idag da jeg sad på toilet, opdagede jeg pludselig en lille sort plet på låret. Jeg kunne ikke umiddelbart fjerne det med neglen. Så vandrede ud til Thomas med bukserne om haserne og sagde jeg har vist fået en flåt. Vi prøvede at fjerne den, men den ting vi har til at fjerne flåter med er elendig. Må have fat i noget ordentlig noget. Men jeg krattede lidt videre og det viste sig, at det var et sår, men jeg er hundeæd for de bæster. For nogen uger siger oplevede jeg nemlig lignende sort prik på benet og det var en tæge eller flåt, der sad der. Så var sikker på, ar det også var det på låret, var tæt på at gå i panik. ? Men slap med skrækken.

Jeg vil gerne køre en lille give-away igen. Så hvis nogen har noget de vil donere/reklamere for, så skriv lige. ?

På gensyn ?

Den sidste film jeg så : “Player” med Casper Christensen og Rasmus Bjerg ( ved godt det er en gammel sag, men vi er ikke så hurtige herhjemme )  

Hvad har jeg på i øjeblikket : jeans fra Junarose ( yndlingsjeans derfra), T-shirt fra hm, og cardigan fra hm.

Yndlingssang pt. : den sang der gør mig i godt humør er helt sikkert ” I’m an Albatraoz” med AronChupa, lyt her , kan ikke lade være med at danse med. 

Det sidste jeg har spist : burger fra Burger King, kommer der meget meget sjældent. Men lige idag faldt valget på det. ?
Yndlingsmakeup: jer der kender mig godt, ved at jeg er til det naturlige look, lig med jeg interesserer mig slet slet ikke for makeup. Men min yndlings mascara er den fra Nilens jord.

Hvis jeg vandt i lotto: ville jeg købe et kæmpe lækkert hus, og en ny garderobe. 

Hvorfor hedder bloggen csnabela: da jeg startede min blog skulle jeg finde på et eller andet navn. Det faldt på csnabela ( c@) c for Christina som jeg hedder. Og så et @. Aner ikke hvorfor. ??
Hvorfor jeg startede bloggen: startede egentlig med at blogge for lang tid siden. Tror det kom sig af at min lille søster også startede med at blogge og så ville jeg også prøve det af. Det er en meget god måde at få luftet en masse tanker. Jeg havde ( har) en lille drøm om at blive mere kendt som blogger. Men aner ikke hvad det kræver at slå ordentlig igennem. Svært at få læsere. 
Drømmejob: mit drømmejob er at få min egen butik/netshop, hvor jeg sælger lækre ting til hjemmet eller lækkert tøj. Måske det sker en dag ( hvis jeg vinder i lotto, så udover hus, tøj skal jeg bruge lottopenge på at starte noget fint op. )
Mad jeg ikke kan fordrage : er egentlig ikke så kræsen, men er jo ikke altspisende. Men svært hvilket mad jeg ikke kan fordrage. 
Den ideele date for mig: den ideele date med min mand må være en tur på en hyggelig restaurant efterfulgt af overnatning på lækkert hotel. Men faktisk nyder jeg også bare at være alene med min mand hjemme, hvor vi putter i sofaen til en god film. Bare det at vi har tid sammen, bare ham og mig, det sætter jeg stor pris på. 
Jeg føler mig mest lykkelig : når jeg er sammen med min mand og datter og vi bare hygger og har tid til hinanden og er nærværende. Jeg bliver også lykkelig, når jeg er sammen med min mor og søskende , og vi griner og hygger ligesom i ” gamle dage” , da vi alle tre boede hjemme. ??
Det bedste life Advice fra mig : lev i nuet! Jeg prøver at efterleve det selv også. Men man ser hele tiden frem Til noget. Men hvad er det man ser frem til? Stop op og nyd det vi har lige nu! ???
Hvis jeg styrede verden: ville jeg sørge for at al krig og terror stoppede. Jeg ville kurere kræft og alle andre dumme sygdomme. Og så ville jeg sørge for at man slet ikke skulle arbejde ret meget. Vi skulle bare alle have det godt. Ha ha jeg er naiv, i know. 
Hvor ser jeg mig selv om 5 år: jeg tænker at jeg stadig arbejder på mit nuværende arbejde ( medmindre jeg vinder i lotto) , måske jeg arbejder et andet sted, hvis det stadig bliver ved med at være et turbulent sted at være, det er vist et andet blogindlæg. Men synes det er svært at sige, hvor man er om 5 år. For ingen ved hvad tiden bringer. Tager en dag af gangen. ?
Yndlingsord for tiden : ved ikke om det er mit yndlingsord, men kommer tit til at sige ” oh my god” og “serious”
En af mine gode kvaliteter: må være mit rolige væsen. ?
En af mine dårlige kvaliteter: kommer tit til at tage sorgerne på forskud og stresse vildt over det. 
Når jeg er 70 år: er jeg rask og lykkelig sammen med min familie. 

Vi nærmer os snart årsdagen for at vores liv endnu en gang tog en uventet drejning. Årsdagen for at min mand fik dommen ” du har kræft”. 

Det var en HÅRD tid. Og vi er endnu ikke helt ude på den anden side. Men Thomas er kræftfri. Selvfølgelig først helt sikre efter 5 år. Men det hele ser godt ud. 

Jeg ville rigtig gerne ud og samle penge ind 2. April. Men kan desværre ikke den dag. 

Men har opstartet en indsamling via kræftens bekæmpelse. Håber i vil donere en lille skilling så den lortesygdom snart forsvinder helt! 

I kan donere via dette Link
God weekend og på forhånd tak ???

Jeg var ellers inde i en rigtig god rytme med at få blogget. Havde en masse på hjertet( hjernen) der skulle ud. Men så stod det lidt stille igen. Er sket flere gange. Tror det hænger lidt sammen med at jeg kæmper for at få nogen følgere. For ja jeg skriver for min egen skyld, men det giver lige lidt ekstra når man ved der sidder nogen i den anden ende og læser med. Jeg håbede lidt ved at få nogen give aways på benene at det ville hjælpe. Men hmmm ik rigtigt. Så må nok bare være sådan. Vil lige forsøge at give en opdatering på hvad der er sket siden sidst ?
Der er intet nyt ift. Thomas. Han er kræftfri.HELDIGVIS?????? Men den sidste operation er stadig ikke klarlagt. Vi ved at han ikke vælger den store operation. Der er for meget at miste. Ved at de tager knogle fra skinnebenet, vil det betyde at han ender med en krum storetå. Og det betyder så at han højst sandsynligt må droppe løb og basket. Det er ikke det værd. Så løsning 2 og 3 er enten at tage knogle fra hoften eller at han får en protese. Vi skal først på riget igen i juni. Og så må vi da blive endnu klogere. Men Thomas har det godt. Det er det vigtigste. Vi er kommet godt igennem det her. Sammen. Vi lider begge af temmelig dårlig hukommelse. Og jeg får sommetider flash backs til jeg så ham første gang efter operationen. Det vil nok altid hænge lidt ved. 
Jeg kan ikke huske hvor meget jeg har skrevet om det. Jeg startede på nyt job 1/10-16. Det har sgu været noget en turbulent periode. Og har flere gange fortrudt. Men mine kollegaer  er rigtig søde, og jeg svinger rigtig godt med mine stuekollegaer.   Jeg hænger i, og tænker(håber) der snart er styr på det hele.  Og Ja jeg savner dem i Roskilde. Men savner ikke at bruge så lang tid på transporten. Jeg ELSKER at have mere tid/overskud hjemme hver dag. 
Vi er ved at købe hund. Igår var vi ude og se en kooikerhondje og en  stabyhoun. Har i flere år gerne ville have en staby. Men så blev vi jo lidt sat i stå ift. Sygdom. Men vi er skrevet op og var så tæt på at få en hvalp hjem her til marts. Men vi venter videre. Vi er SÅ klar. 
Det var vist lidt fra mig igen. 

Håber der er nogen der læser med i den anden ende. ?????

….. og skriver om de klovne der skræmmer folk.

Nu er de, hvis rygterne taler sandt, også set i Ringsted, hvor jeg bor. Og selvfølgelig er de set i det område hvor vi bor.

I starten havde jeg det lidt sådan at jeg tror sgu ikke en gang at jeg vil være bange hvis jeg møder en. Tror jeg vil grine og tage et billede. Men synes min holdning er ved at ændre sig. Når det bliver mørkt får vi aldrig trukket gardinet for. Tænker hvad hvis der pludselig står en klovn og kigger ind ?? eller står på gaden og kigger ind på os

Forleden var jeg til møde på mit job. Tager 5 min at gå hjem, altså hvis man skyder genvej. Og det gør jeg jo #dovenskabenlængeleve ? Men for at skyde genvej skal man lige igennem et mørkt område. Var lidt sådan skal -skal ikke. Men jeg gjorde det. Der er en masse der er ved at blive ryddet af buske/træer, så ret smattet område. Man kan vælge at gå venstre om eller højre om. Da jeg nåede til hvor vejen skilte sig, er jeg HELT sikker på at jeg hørte en der stod i mørket. Kunne høre vejrtrækningen. Sådan en tung creepy vejrtrækning.   Jeg var hunderæd. Skyndte mig at gå forbi. Jeg ved jo ikke med sikkerhed om det var en klovn. Men måske jeg tager den ” sikre” vej på mandag når jeg igen skal til møde.

Jeg er nået dertil nu hvor jeg overvejer kraftigt at købe en lille deospray som jeg kan putte i lommen. Man må vel gerne yde bare lidt selvforsvar hvis man møder en skræmmende klovn.

Generelt jo ældre jeg bliver jo mere bange er jeg faktisk for at gå om aftenen alene. Synes bare der sker så mange dumme ubehagelige ting. Gjorde der jo ikke i “gamle dage ” i hvert fald ikke noget jeg bekymrede mig om.

De der klovne gør vist heller ikke noget godt for cirkuslivet ? Da ingen børn (voksne) der snart tør se en forestilling.

Nok om klovne…… ?

Håber  på at få startet en give away op meget meget snart ?

Vi gik så og ventede i de 3 uger vi nu skulle. Vi var egentlig ikke bekymret, for lægen havde jo sagt det så fint ud, den prøve han tog. Samtidig troede vi jo det ” bare” var en kæbecyste. Thomas sagde han bare kunne tage derhen og få svaret. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Det fortryder jeg godt nok nu. At jeg ikke tog med.

Den 1. April fik han svaret.

Jeg gik herhjemme og ventede. De var blevet forsinket. Thomas ringede til mig. Husker tydeligt hans ord. ” jeg har kræft”. Håbede lidt det bare var en ond aprilsnar!! Han var rolig, men også forskrækket. Han blev sendt direkte til røntgen og blodprøver tror jeg. Jeg brød helt sammen og ringede til min mor og søskende.  Victoria var i skole. Men hun skulle jo også have det afvide. Jeg kan huske jeg tænkte meget på om Thomas nu skulle dø. Bare ordet kræft. Så tænker man jo kemo og død. Eller det gør jeg i hvert fald. Jeg tænkte også at hvorfor skal Victoria opleve at have en forælder der er syg. Det har hverken Thomas eller jeg oplevet. Første gang i mit liv at jeg har kræft så tæt inde på livet.

Thomas kom hjem.  Vi fik kysset og krammet. Han var rolig. Har han været igennem det hele. Som han altid siger. ” Vi kan jo intet gøre ved det”. Nej det kan vi ikke. Det her er en af de ting i livet man ikke kan styre. Men man kan sgu godt stadig være rasende over hvorfor vi blir ramt! Thomas var den af os to der holdt roen og hentede Victoria i skole. Vi sagde det ligeud til hende. Far er blevet syg. Far har fået kræft. Først sagde hun ikke noget. Hun reagerede ikke rigtigt. Bagefter gik jeg en tur med hende. Sagde at hun bare måtte spørge. Kan huske hun nævnte noget med en pige fra hendes skole. Hendes far var død af kræft. ? hun spurgte om Thomas skulle dø. Kan ikke huske hvad jeg svarede. Kan jo ikke love hende det. Kan jo kun håbe ?? lige som status er nu, så nej, så kan jeg med sikkerhed sige at han ikke dør af kræft.

Fortsættelse følger……

Idag tænkte jeg på…. Tænk vi står nytårsaften og skåler og ved ikke hvad året bringer. År efter år står man sammen med venner og familie. Vi kan ikke kigge ind i fremtiden, heldigvis for det. Man kan kun håbe på hvad det nye år vil bringe. 

Vi stod kl 00 i Vemmelev hos gode venner. Vi skålede og hoppede alle godt ind i det nye år. 

Jeg havde slet ikke set det komme. Havde slet ikke tænke tanken at vi/Thomas skulle alt det igennem som han har været på så få måneder. Havde aldrig troet at han skulle få kræft. Det rammer jo kun naboen. Jeg har tit tænkt på at få skrevet den grimme historie ned. Nu har jeg overskuddet. Men hukommelsen er ikke så god. Dog kan jeg sagtens huske brudstykker af de sidste par måneder, nogen ting spøger stadig til tider. 

Min historie :

I december 2014 blev Thomas sendt til en øre/næse/hals læge i Køge, da vores tandlæge havde opdaget en mærkelig bule i hans gane. Thomas tog til speciallægen, men blev sendt hjem igen med ordene at det skulle han ikke bekymre sig om. Det var intet farligt. Ok der burde vi jo nok have fået en second opinion. Men vi er sgu autoritetstro( eller det var vi dengang ) og helt ærlig , han er special læge. Han er prof. Vi lever videre. Sommetider spørger jeg Thomas om han stadig har bulen i ganen. Det har han. Tiden går. 

26 feb 16 skal Thomas til tandlæge. Tandlægen synes at bulen har forandret sig og synes at den skal altså tjekkes igen. Denne gang på Køge sygehus øre/næse/hals. Der bliver taget biopsi. Lægen der tager biopsi siger at den ser fredelig ud. Thomas er rimelig medtaget efter biopsi. 

 Vi får googlet os frem til at det nok er en kæbecyste og de er meget sjældent ondartet. Vi skal vente ca. 3 uger på svar. 

Fortsættelse følger…..