12 måske ligegyldige facts om mig ?

 

  1. Jeg har en bamse fra jeg var barn. Den sødeste isbjørn. Den ligger ved min seng hver nat. 🙈 den er min tro følgesvend. 

2. Jeg kan ikke lide ost. Eller rettelse jeg spiser aldrig en ostemad. Medmindre det er smøreost. Men smeltet ost spiser jeg tilgengæld med stor lyst. Må være konsistensen af en Skive ost( og alle mulige andre oste) der bare ikke lige er mig. 

3.  Jeg er meget overtroisk. Jeg retter hvis j ser noget bestik ligger over kors. Hvis jeg taber salt kaster j det over skulderen. Begge skuldre faktisk for kan ikke huske hvilken side der er den rigtige😉 og mange andre ting jeg er overtroisk omkring. Men vil jo ikke have i skal tro jeg er sådan En STOR freak. 

4. Jeg græder altid når Ritchie Valens dør i filmen Labamba. 

5.  Jeg er en omvandrende jukebox. Hvis jeg får et ord kan jeg straks synge en sang hvor ordet er i. 

6.  Jeg har lige siden Sound of Seduction kom frem haft et crush på Remee. Har det altså stadig. Vild med den mand. Mødte ham engang med min søster på Samsø færgen. What A Day!! Husker det som var det igår. Var bare i 1995 eller deromkring. 

7. I weekenden tager jeg aldrig min mobil med ind i seng. Bilder mig selv ind at så sover jeg bedre. Gør jeg jo nok også. Så familie og venner. Fredag og lørdag aften/nat er jeg ikke til at træffe på mobil. I hvert fald ikke efter kl 22😉

8.  Jeg går meget sjældent ud i butikker og finder tøj til mig selv. Når jeg køber tøj til mig selv så foregår det online. Og jeg bruger lang tid på det. For kunne jo være samme ting bare var lidt billigere på en anden hjemmeside. 

9.  Jeg har flyttet 7 gange i mit liv. 3 af gangene er det sammen med Thomas. Først til Ringsted, så til Roskilde og så tilbage til Ringsted igen 🙈

10.  Jeg hader at køre på motorvejen. Da jeg var yngre kørte jeg der en del. Men nu gør jeg det sjældent. Det er med fugtige håndflader hver gang. Jeg kører til destination når vi skal noget og Thomas kører altid hjem. Med mig som ” kørelærer” selvfølgelig. Jeg har et vågent øje i hvert fald 😉😁

11.  Da jeg var gravid med Victoria kunne jeg ikke klare synet, smagen eller duften af peberfrugt. Det gik først over et godt stykke tid efter jeg havde født. Blev inviteret på fyldte peberfrugter hos svigermor og så lærte jeg at spise peberfrugt igen 😉 heldigvis da. 


12. Jeg kan hverken lide kaffe, rødvin eller øl. Kunne nu nogen gange godt tænke mig at gå på fancy kaffebarer og bestille diverse slags kaffe, eller nuppe et glad rødvin en lørdag aften. 

  Det var lidt skøre måske ligegyldige facts. 
Håber i læste med til enden. 👍🏻

Så vil jeg prøve igen….

Det er jo ligesom oplagt at starte på bloggen, når jeg nu alligevel bare ligger her og ingenting kan. 

Jeg har ligget syg siden søndag med høj feber og ondt i halsen. Været til lægen både mandag og onsdag. Endelig onsdag fik jeg noget antibiotika. Hvis det så bare virkede med det samme. Troede lige jeg var feberfri men som om. Har fået feber igen igen. Nu må det snart slutte. 

Jeg hader at være syg, eller det gør alle mennesker vel? Men den der dårlige samvittighed. Overfor alle mennesker. Min mand render rundt og ordner alt uden at brokke sig overhovedet. Og min datter arter sig virkelig og respekterer når jeg siger jeg bare vil ligge. Men hold da op hvor jeg bare savner at kunne lege og hygge med hende. At kunne give hende et knus. Har jeg ikke gjort, fordi vil virkelig ikke smitte hende med denne slemme sygdom. Jeg savner at kunne være sammen med min mand og datter. Selvom det “kun” er 5 dage så føles det VIRKELIG som en evighed for mig. Jeg fandt bare ud af at der hvor jeg havde det bedst var i soveværelset, den første dag lå jeg i stuen.  Men damn man ligger dårligt i sådan en sofa. 

Nåh nok om sygdom. Det er jo en del tid siden at jeg har lavet et blogindlæg. Jeg har tit tænkt på at gå i gang igen, men har ikke rigtig vidst hvad jeg skulle skrive om.
Egentlig ved jeg det stadig ikke. Men tænkte en lille Update på mit liv måske var en start. Lidt er der jo nok sket. 

Jeg kan se mit sidste indlæg er skrevet 7. november 2014, det er jo vildt lang tid siden.

Hmm hvor skal jeg starte ? Det der for mig betyder allermest er jo at min datter trives. Vi traf et valg om at hun skulle skifte skole i slutningen af 1. Kl. Nu går hun i 3. Klasse. Vi har aldrig fortrudt vores valg.  Men hun trives altså stadig ikke 100 procent. I perioder jo. Men der skal meget lidt til at hun får ondt i maven. Drillemaven er der stadig. Desværre. Men når den kommer ser vi bagom problemet. Hvad kan have udløst det? Det hjælper sommetider. Men alt i alt en fin skole hun går på, dog lidt for “fri” nogen gange. Ikke særlig mange lektier, mange emneuger etc. Men jeg stoler på de ved hvad de gør. Hun har efterhånden et godt netværk på skolen, så det er dejligt. Bedsteveninden fra børnehaven leger hun også stadig med selvom de ikke går på samme skole mere. Så det er skønt. 

Lidt om mig….. Tror det var omkring august 15 at min lillesøster gav en udfordring på endomondo om hvem der kunne gå/løbe flest km på en måned vist. Fandt ud af at min mand og jeg var konkurrence mennesker. Vi var ude næsten hver dag og gik flere km. Vi skulle vinde den konkurrence. Jeg endte også med at vinde, har dog stadig ikke set præmien. 😉 men egentligt var præmien nok et spark i r…. For jeg fik blod på tanden. Jeg kom igang med at løbe. Jeg har altid været ved at falde om bare ved at løbe et minut. Min mand blev min hårde(søde) løbecoach. Kræver vist en god portion tålmodighed. Og det har han virkelig. 😍så vi kom igang med et løbeprogram. Jeg er faktisk sejere end jeg tror! Hvornår jeg kommer til at løbe 5km aner jeg ikke. Men jeg løber fast to gange om ugen ( hvis jeg ikke lige er syg, nu bliver jeg nok sat lidt tilbage😞). 

Udover løb går jeg hver torsdag til qi gong. Ny sæson er lige startet op. Qi betyder energi, gong betyder træning. Så det går egentlig bare ud på at få energi. Det er kinesisk ligesom tai chi. Meget spændende øvelser. Satser på det giver mig noget. Dog er det gennem aftenskolen, så meget ældre deltagere end mig, er vist ikke så kendt en aktivitet endnu. Tænkte bare det var oplagt for mig ift. Stress/vejrtrækning etc. Så min plan er at gå denne sæson og så hoppe på noget yoga derefter. 

Udover det elsker jeg jo stadig at bage, synes bare ikke tiden er hvad den har været eller er det overskuddet. Ved det ikke. Men gemmer stadig en masse lækre opskrifter i en mappe på min tlf. Så lidt må jeg stadig bage en gang imellem. 

Jeg er også så heldig at være blevet moster for 3. Gang. Til lille Clara som snart allerede bliver 1 år. Det er jo helt vildt.  Ser hende desværre for lidt, men det må vi blive lidt bedre til. 

Jeg har desværre også fornyligt  mistet min farfar, rigtig trist. Lige meget hvor gamle mennesker bliver så er det virkelig aldrig nemt at miste. Da jeg fortalte det til min datter sagde hun først ” åh nej” men bagefter tænkte hun Lidt og sagde så ” i det mindste kommer han nu op til morfar, det er jo hans søn ikke” ?? fin tanke🙏 min farfar skal begraves på lørdag, det skal jeg VIRKELIG være rask til! 

Ellers tror jeg bare vi ligesom alle andre ser frem til foråret. Men først en forhåbentlig sygdomsfri vinterferie. Vi har ikke de vilde planer, udover at vi skal vi ind og se disney on ICE. Glæder vi os til. Billetter på første række👏
Hold da op. Det blev da et langt “første” indlæg efter lang pause. Tog også kun lige nogen timer at skrive med pause stop. Så håber jeg bare der er nogen der vil læse med. Håber ikke det var alt for kedeligt. 

Kom gerne med  ideer til emner der kunne være interessante. 
Nu vil jeg hvile mig lidt igen. 
Knus fra mig!😊

Nogen er til j-dag andre er til …..

Ja andre, det er så Thomas, Victoria og jeg. Vi var i kirke her til aften. Victoria er jo slet slet ikke gammel nok til j-dag 🙂
I Sct. Bendts kirke her i Ringsted var der natkirke. Så fed måde at opleve den meget smukke kirke på. Der stod en dj og spillede elektronisk musik. Der var levende lys og der blev delt knæklys ud til børnene.
Jeg tændte et lys for at mindes min far, som jeg savner meget hver evig eneste dag.
Victoria var betaget af at gå rundt og kigge. En virkelig god hyggelig oplevelse på en fredag aften.

IMG_3943.JPG

IMG_3947.JPG

IMG_3945.JPG

IMG_3946.JPG

Ord skrevet med knæklys , så så fedt ud i mørket.

IMG_3944.JPG

Et lys tændes for min kære far.

Smuk smuk kirke.

IMG_3953.JPG

Perfekt fredag aften med de to jeg elsker.

IMG_3952-0.JPG

IMG_3958-0.JPG

Den bedste beslutning ……

Vi tog virkelig den bedste beslutning…. I april skrev jeg det her meget frustrerede indlæg
Jeg var frustrede over så dårligt min datter Victoria trivedes i hendes skole, frustreret over så lidt seriøs lærerne/ledelsen tog os.

I juni skrev jeg så det her

Igår aftes var vi til Halloween fest på den nye skole. Alle børn skulle op på en stor trappe og synge for over 300 mennesker. Victoria gik med alle de andre børn og stod og sang. Jeg var rørt. Førhen ville hun have sagt nej, at hun var genert etc. De sang en sang om at stå sammen, om at hjælpe hinanden så man ikke snubler.
Det er en lille skole så man kan tydeligt mærke fællesskabet.
Der er sket så meget med Victoria på den korte tid. Drillemaven har ikke sluppet os helt endnu, men nu kommer den måske kun en gang om ugen, og forsvinder hurtigt igen.

Jeg blev bare bekræftet i igår at det er det bedste vi kunne have gjort for Victoria. Hun stortrives bare nu, har fået gode veninder og en helt fantastisk lærer der ser hende på den rigtige måde. Victoria er endelig igen i FULD udvikling.

IMG_3874.JPG

Mere kage -opskrift på jordbær cheesecake

Jeg elsker jo at bage og lave kager, finder enhver lejlighed til det.
Til min fødselsdag i sidste weekend havde jeg inviteret familien til brunch. Så efter diverse ting som hører en brunch til afsluttede vi med to kager. En lagkage med rabarber og kokos og så den famøse cheesecake, mums, jeg tror jeg er blevet fan af cheesecakes.

Opskriften fandt jeg hos den super dygtige madblogger cute carbs

Opskriften finder i her

Jeg skal helt klart igang med at bage/lave flere af sådanne kager i fremtiden.

IMG_3685.JPG

IMG_3684.JPG

Stop tiden NU!

Jeg har de sidste par dage tænkt at jeg ville lave et lille indlæg. Går med en masse tanker og følelser pt. Lige nu stornyder jeg de fridage vi har haft sammen herhjemme, inden det rigtigt går løs på onsdag. Til de af jer der ikke ved det, så skifter min datter skole på onsdag. Det har været besluttet længe, men hun fik det først afvide for lidt over en uge siden, og pludselig gik det hurtigt, jeg synes næsten det hele er gået for hurtigt. Det er en mærkelig følelse man har, for jeg er jo glad for at have fået plads på en god skole til hende, men samtidig er det så pokkers vemodigt at hun må forlade sine hjerteveninder som hun selv omtaler dem som. Den sidste dag hun var i skole fik hun små gaver og små sedler, hvor der stod, I love you, venner for altid etc. Jeg blev rørt! Så jeg går med sådan en dobbelt følelse. Hun starter på onsdag, og tror hun er lidt meget nervøs, skræmt etc, hun glæder sig slet ikke. Er jo også skræmmende, nye mennesker, nye omgivelser. Jeg håber bare af hele mit hjerte at hun bliver glad for at være der. Grunden til at hun skal skifte skole, er en lang historie. Men har skrevet lidt om det i et andet indlæg

Det der inklusion ekskluderer desværre bare nogen børn, der i blandt min datter. Jeg er ret så skuffet over den måde det hele er tacklet på af ledelsen på skolen. Vi føler slet ikke vi er taget alvorligt. Har kun været op af bakke. Troede at hun som det mindste kunne have fået lov til at skifte klasse, men nej, det er vist ikke så lige til. Så vi havde jo ikke andet valg end at hun Skulle skifte skole. Kunne ikke lade hende blive der den kaos klasse på den dumme skole. 😉 Men vi kommer videre og bærer næsten ikke nag!!!Men giver til gengæld heller ikke god reklame for den skole.

Nu skal den sidste fridag sammen imorgen nydes. Min datter har fødselsdag, så den står på morgenbrød, tur til bonbonland og afslutning af dagen på McDonald’s. Og så onsdag går det løs. Ved jo godt hun nok skal klare sig, men tanken skræmmer mig, jeg er ligesom hende en TRYGHEDSNARKOMAN. Hader forandringer, selvom det er gode forandringer.

P.s. Tænk min lille datter allerede bliver 8 år. Det er jo helt crazy!!! Hun er slet ikke så lille mere!!

20140609-214320-78200161.jpg

Billeder på lastbiler…. Hvorfor??

Jeg kører jo næsten dagligt fra Ringsted til Roskilde og tilbage igen om eftermiddagen. Jeg ser jo mange ting på min vej, og noget jeg tit har undret mig over er: hvorfor har mange lastbiler billeder på deres sider, front etc? Ved godt det er en lidt ligegyldig ting at tænke på, men nogen gange er det rart bare at tænke på ligegyldige ting når man kører.
Men føler man sig sejere hvis man har spiderman på sin lastbil

20140512-160655.jpg end hvis man har frugter?!?!?

20140512-160740.jpg og hvad hvis man har en høvding

20140512-160808.jpg

Idag så jeg så en lastbil med Flintstones, wtf….. Altså hvorfor har man lige valgt det billede??
Ved godt det må være en smagssag, men fatter det virkelig ikke?!

P.s tak for lån af billederne:)

Det er svært at være 11 år….

……Men det er godt nok lige så svært at være 34 år,at være mor,at være forældre og at være fuld af bekymringer.
Hele marts har været et skolehelvede. Faktisk hele 1. Klasse. Vores datter trives bare ikke i den klasse hun er i. Inklusion er sgu ikke altid godt. Ved godt at ja der skal være plads til alle. Men behøver de inkludere så mange børn i lige min datters klasse. Min datter har ondt i maven hver dag. Hver eneste dag pt. Det er frygteligt at sende hende afsted. Men hvad skal jeg gøre?
Beslutningen er taget. Håber det er den rigtige. Ved det må være den rigtige beslutning. Vi skal væk. Væk fra den klasse, væk fra den skole. Vi har fået plads på en lille privatskole efter sommerferien. Ønsker bare at få en datter der trives i skolen. En datter der ligefrem glæder sig til skolen. En datter der ikke har ondt i maven hver dag. Se det ville være skønt.
Jeg har tænkt og tænkt og tænkt. Men nu er det sagt højt! HUN SKIFTER SKOLE!! Så er næste udfordring at få præsenteret det for datteren, puha da

Det var nu en dejlig ferie trods alt……

Trods at jeg har haft ondt i halsen HELE ugen og plus at jeg pludselig fik meget ondt i ryggen torsdag nat har det faktisk været en DEJLIG ferie.

Victoria og jeg havde ferie hele ugen, Thomas havde ferie fra onsdag.

En lille feriedagbog:

Mandag var Victoria en tur på besøg hos hendes oldeforældre. Victoria blev inviteret i biografen af Molle ( oldemor), de hyggede sig.

Tirsdag var Victoria og jeg på tøseshopping. Vi fandt et par fine sutsko og alt muligt andet som vi jo slet ikke kan leve uden 🙂 Sen eftermiddag tog vi i svømmehallen, det er noget helt særligt at være der om aftenen, lyset bliver dæmpet og der bliver spillet stille musik i hele svømmehallen. Efter en dejlig svømmetur tog vi på yndlingscafeen Aspendos.

Onsdag tog vi en tur til Næstved, først i legelandmed 100 andre familier. Victoria hygger sig altid helt vildt. Bagefter fandt vi årets fastelavns outfit. I år vil Victoria være indianerprinsessen Regnbue:)
Efter lidt mere shopping besøgte vi moster Mette og onkel Michael. Hyggeligt.

Torsdag var ikke den bedste dag. Victoria skulle til øjenlægen i Slagelse. Det tog så lige halvanden time, fordi hun skulle have dryppet øjne, så pupillen bliver bedøvet. Victoria klarede det så flot, men en ubehagelig oplevelse. Heldigvis var hendes øjne fine, så ingen briller! Bagefter besøgte vi mormor med hjemmebagte muffins.

Fredag var vi på Ringsted bibliotek og se det flyvende kuffertcirkus. Virkelig god underholdning.
Det var jo Valentins dag. Ikke at vi som sådan går op i det, men Victoria og jeg fik begge en buket blomster af Thomas, og vi købte noget god kaffe til ham.
Om aftenen skulle vi besøge farmor og farfar. God mad og hygge.

Lørdag var vi i bio og se ” far til fire” den var sjov og god.
Til aften lavede vi flæskesteg med alt det lækre tilbehør. Mums.

Søndag var en hygge hjemme dag, og blev afsluttet på McDonalds.

Victoria har nydt at få lov til at være længe oppe og vi har hygget med film om aftenen. Sove længe har vi ikke rigtig gjort, men har da rendt rundt i nattøj til langt op af formiddagen. Dejligt. Ser allerede frem til næste ferie 🙂

Den første dag på job er klaret og første skoledag. Jeg synes godt nok det var hårdt at starte igen…….

20140217-151408.jpg

Vinterferie

Så blev det endelig tid til ferie. Har været nogen super hårde dage på job så trængte virkelig til ferie.

Min ferie er dog startet med at være små syg. Hvad sker der lige for det. Starter fredag med kvalme og skidt tilpas. Har det ok det meste af lørdagen, men sidst på dagen får jeg
det skidt igen. Søndag ( idag) er jeg vågnet op med ondt i halsen og tung i hovedet. Siger også til mig selv at ferien først rigtigt starter imorgen, så er godt det er nu jeg ligger syg. Har kastet mig på sofaen under tæppet og må forsøge at holde mig i ro.

Der er bare noget med os, ferie og sygdom. Læs her om vores efterårsferie her : https://csnabela.bloggersdelight.dk/2013/10/forkortet-miniophold/

20140209-121438.jpg