12 måske ligegyldige facts om mig ?

Lidt om livet

Idag tænkte jeg på…. Tænk vi står nytårsaften og skåler og ved ikke hvad året bringer. År efter år står man sammen med venner og familie. Vi kan ikke kigge ind i fremtiden, heldigvis for det. Man kan kun håbe på hvad det nye år vil bringe. 

Vi stod kl 00 i Vemmelev hos gode venner. Vi skålede og hoppede alle godt ind i det nye år. 

Jeg havde slet ikke set det komme. Havde slet ikke tænke tanken at vi/Thomas skulle alt det igennem som han har været på så få måneder. Havde aldrig troet at han skulle få kræft. Det rammer jo kun naboen. Jeg har tit tænkt på at få skrevet den grimme historie ned. Nu har jeg overskuddet. Men hukommelsen er ikke så god. Dog kan jeg sagtens huske brudstykker af de sidste par måneder, nogen ting spøger stadig til tider. 

Min historie :

I december 2014 blev Thomas sendt til en øre/næse/hals læge i Køge, da vores tandlæge havde opdaget en mærkelig bule i hans gane. Thomas tog til speciallægen, men blev sendt hjem igen med ordene at det skulle han ikke bekymre sig om. Det var intet farligt. Ok der burde vi jo nok have fået en second opinion. Men vi er sgu autoritetstro( eller det var vi dengang ) og helt ærlig , han er special læge. Han er prof. Vi lever videre. Sommetider spørger jeg Thomas om han stadig har bulen i ganen. Det har han. Tiden går. 

26 feb 16 skal Thomas til tandlæge. Tandlægen synes at bulen har forandret sig og synes at den skal altså tjekkes igen. Denne gang på Køge sygehus øre/næse/hals. Der bliver taget biopsi. Lægen der tager biopsi siger at den ser fredelig ud. Thomas er rimelig medtaget efter biopsi. 

 Vi får googlet os frem til at det nok er en kæbecyste og de er meget sjældent ondartet. Vi skal vente ca. 3 uger på svar. 

Fortsættelse følger….. 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

12 måske ligegyldige facts om mig ?