Is det hjælper da:)

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/6657269/?claim=qh4c6p3fd52″>Follow my blog with Bloglovin</a>

Idag blev jeg ringet op fra min datters Sfo. Eller det vil sige beskeden var på min telefonsvarer. Beskeden lød på at datter var faldet og havde en lidt dyb flænge, der nok skulle limes. Jeg skynder mig at ringe tilbage. Da et held at jeg lige kiggede på min tlf i det øjeblik, for de havde åbenbart ike tænkt sig at ringe til mit arbejdsnummer. Nåh men jeg skynder mig afsted til sfo, tager “kun” lige 35 minutter. Imens jeg kører i bilen forestiller jeg mig det værste af det værste og når også både at ringe til mand og egen læge (fra håndfri jatak). Jeg irriterer mig i det øjeblik over, at jeg ikke bare arbejder i den by hvor vi bor, job søges:) Ankommer til sfo med høj puls og bange anelser. Ser datter sidde ved et bord, se helt fin ud, mens hun spiser lidt mad. Jeg ånder lettet op. Vi får kigget på “revnen”, lidt dyb ja, men slet ikke en flænge eller noget. Lignede der var skrabet lidt hud af. Efter jeg har tænkt nærmere over det, så er jeg lidt ærgerlig over at de ikke lige tjekker såret en ekstra gang inden de ringer til mig og gør mig nervøs. Men sket er sket og jeg er bare lykkelig over at vi ikke skulle afsted på skadestuen.

Herhjemme når man slår sig meget, så bliver man altid trøstet med is, så datter og jeg kørte da til yndlings is butikken. Stedet kan klart anbefales: http://www.isabellais.dk/dk/ lækker hjemmelavet italiensk is. Jeg valgte at smage blodappelsin is og ananas is, mums. Datter valgte vanille og blåbær. Isen hjalp og datter var glad. Så en hyggelig eftermiddag:)