Lidt om livet -del 4

Dagen før Thomas’ operation gjorde vi ALT for at være sammen. Vi hyggede og havde det sjovt. Jeg var virkelig bange for hvad der skulle ske dagen efter. Men prøvede så godt jeg kunne at skubbe det væk og være i nuet. Thomas er virkelig god til at være rolig, og virkede ikke nervøs OVERHOVEDET. Jeg ville bare have at dagen skulle vare ved!

Natten gik og dagen kom??

Thomas blev kørt ind til Riget af hans mors mand. Jeg var herhjemme med Victoria og så kørte jeg hende hjem til min mor. Jeg var sygemeldt fra mit job fra 3. Maj til ca. 23 maj. Jeg havde tænkt at jeg ville nå lidt herhjemme, mens jeg alligevel gik og ventede. Men hold da op. Kunne ikke helt finde roen, var urolig og bare mærkelig tilpas. Jeg ringede til riget flere gange for at høre om Thomas var færdig med operation. Havde fået afvide at det nok ville tage 5 timer ca. Men endte med at tage 8 TIMER!!! Jo helt vild lang operation. Jeg tænkte egentlig at jeg så først ville tage ind til ham dagen efter, for Victoria kom jo også hjem og skulle op i skole dagen efter. Men min mor og hendes kæreste kom her med hende, og så kørte Thomas ‘ mor og jeg til København ved 19 tiden. Nåede kun lige at se Victoria kort inden jeg tog afsted. Så hun blev ked af det da jeg pludselig skulle køre. Får helt ondt i maven nu ved tanken.

Vi nåede ind til Riget. Thomas lå stadig på opvågningen. Vi skulle stå og vente udenfor og så ville vi blive hentet af en sygeplejerske. Ventetiden føltes lang. Vi fik endelig lov til at komme ind. Første gang jeg var på en opvågning. Virkelig mange patienter. Koncentrerede mig om ikke at kigge på dem. Kom hen ved Thomas. Åhhhh altså…. Blev ked af det da jeg så ham. Det lignede slet ikke min Thomas. Han havde dagen før jo barberet skægget af. Samtidig så han bare så forandret ud. Sonde, dræn, sår, hævelse etc. Det var faktisk frygteligt. Ved ikke hvad jeg havde ventet. Samtidig var han stadig meget omtåget af bedøvelsen. Men han var opmærksom på vi var der. Jeg kyssede ham på kinden. Så frygteligt at se en person man elsker højt ligge der. Bare ved at skrive det trækker det tårer. Kan ikke rigtig lide at tænke på det. Men dukker op i mine tanker sommetider stadig 🙁

fortsættelse følger … ( ellers blir indlæggene alt for lange 😉 )