Lidt om livet -del 5

Thomas endte med at være indlagt 8 dage. Inden operation havde vi fået afvide at det nok ville være 3-5 dg. Men ok hvis vi lægger dem sammen blir det jo til 8 dage ??

Jeg kørte ind til ham hver dag. Nogen virkelig hårde dage. Den dårlige samvittighed bed i mig. Jeg ville være hos Thomas, men samtidig havde vi også Victoria herhjemme. Jeg gjorde alt for at hun ikke skulle passes for meget ude. Men indlæggelsen faldt jo selvfølgelig sammen med helligdage. Så lidt af et puslespil. Men vores familie var super søde til at hjælpe os.

Turen fra Ringsted til Riget er rimelig lang hver dag.

Jeg husker dagene som at jeg bare gik i en tåge. Glædede mig til at gå i seng hver aften for så var vi en dag tættere på at Thomas kunne komme hjem til os.

Men det hele gik rigtig godt, og Thomas kom sig ret hurtigt. Der var lidt opstartsproblener med sonden, men det kom der hurtigt styr på. Alle på afd  var søde ved ham og behandlede ham godt.

Det var et stort indgreb, rimelig teknisk hvis du spørger mig. Thomas har fået fjernet en del af kæben/tænderne øverst i venstre side. Istedet for er der blevet sat en muskel fra hmmm …. Temporal-lappen måske. Helt vildt hvad kroppen kan, men den fungerer nu som slimhinde.

Dagene gik på sygehuset og endelig måtte han komme hjem.

Flydende kost, proteindrik og suppe. Jeg storproducerede supper. Vi kørte med to slags, så han ikke kørte surt i det. De første par dage havde jeg det dårligt med at sidde foran ham og spise ” almindelig” mad. Men blev nødt til at skubbe den tanke tilside. For jo ikke vores egen skyld alt her og jo kun en fase. Nu spiser han stort set det samme som os.

Den første tid da Thomas var hjemme igen holdt jeg konstant øje med ham. Ville bare passe på ham. Gør virkelig ondt på mig alt det han har været igennem. Samtidig kunne jeg også mærke at jeg måtte finde en mellemting. For han blev også lidt irriteret hvis jeg var for overbeskyttende. Forstår jeg jo godt. 🙂

Kort tid efter han var kommet hjem, og var sådan rimelig i bedring synes vi,tog han selv på apoteket. Jeg var ude efter Victoria på skolen, da Thomas pludselig ringer. Han fortæller at han er besvimet på apoteket og sidder på vej til Slagelse sygehus i ambulance. Der fik jeg lige et chok. Mig hurtig ind efter Vic og hjem. Finde ud af hvor Victoria kan blive passet og så til Slagelse. Det viser sig at Thomas blodprocent var meget lav efter operation, derfor ham besvimede. Sidder stadig dybt i mig, det var noget af et chok.

Thomas kommer sig godt og vi skal på riget for at høre om alt kræft er væk og om der skal stråling til evt. Hver gang vi skal til møder er det med nerverne udenpå tøjet. Heldigvis slap han med operation, og indtil videre ingen stråling. Efter sidste møde på riget, det var en tirsdag husker jeg tikker der et brev ind på e-boks om torsdagen. Det er en indkaldelse til en scanning af skjoldbruskkirtlen. Vi undrer os begge, for det har vi da ikke hørt noget om. Fredag modtager Thomas et brev fra Riget, hvor der står, at de sørme lige havde glemt at fortælle, at de i april(!!) fandt en knude på CT-scanning! Hvorfor pokker fortæller de det først nu. Sidenhen har vi fundet ud af at de synes det var en lille bi-ting ift. Spytkirtelkræft. Og ja det er det. Men hvorfor ikke selv give os valget?

Thomas bliver i vores sommerferie scannet og vi skal til Køge.

Vi kommer ind til en sød læge som vi mødte første gang vi var på Køge sygehus. Trygt at se et ansigt vi kender. Hun fortæller at ja det er en knude og hun vil gerne tage biopsier for at se om det er kræft. Stakkels Thomas altså. Endnu engang klarer han det med ro.

Efter tre uger skal vi have svar!! Inden vi skal afsted spiller forskellige scenarier sig i mit hoved. Måske den måde jeg forbereder mig mentalt? Heldigvis var det ikke kræft. Er vi så lykkelige for. ?? men den er ret stor, så Thomas vil gerne have den fjernet. De havde et afbud allerede dagen efter , men var vist lidt spontant for os.

Thomas blev opereret i fredags og det gik så godt. Han kom hjem allerede dagen efter. Men han må ikke få pulsen op i 14 dg. Så dagene er lange og han er rastløs. Men et lille indgreb. Dem 19/9 får vi svar på om der så alligevel var kræft i knuden. Hvilket har en meget meget lille sandsynlighed.

Status på det hele er at vi den 13/9 skal på Riget på tand-mund-kæbe kirurgisk hvor vi forhåbentlig bliver klogere på hvad næste step er. Og der får vi forhåbentlig også svar på en CT scanning Thomas fik foretaget i mandags. Så en del løse ender endnu. Glæder mig til vi er ude på den anden side igen. Vi skal nok klare den.

Det hele har gjort os begge stærkere. Både som personer og som par. Hvis vi kan stå det her igennem så kan vi sgu klare alt.

Vores familie, venner og kollegaer har været super søde og hjælpsomme.

Vores familie passer på os og Victoria. Og Victoria har bare klaret alt dette super flot.

Thomas er super sej og igennem det hele været rolig. Sommetider savner jeg dog bare en lille reaktion fra ham. Når jeg har været ked og bange. Men han tager det hele med oprejst pande, en del ting han har stået igennem og vi ved begge at de næste operationer bliver hårde.

Tak fordi du læste med. Har været virkelig rart at få skrevet det hele ned.

Der vil løbende komme status på hvordan vores liv udvikler sig.

Jeg vil dog også finde på andre indlæg der ikke omhandler sygdom, heldigvis er der også andet i vores liv. Er jo det der gør at vi kommer igennem det her. ??