Jeg havde virkelig glædet mig….

Jeg havde virkelig glædet mig til at skulle starte til yoga igen. Men da jeg kom hjem var det med en blandet følelse.

Jeg tog derop med en god følelse i maven. Har gået til yoga samme sted for 3 år siden , og hun er virkelig sød hende der ejer stedet.

Jeg kommer ind i rummet, der er kun kommet to. Underviseren og en anden deltager. Jeg får hilst og tager en plads. Vælger at sætte mig bagerst ved vinduet. ( for så god er jeg heller ikke?)

Underviseren og deltageren kender hinanden så de står og taler privat. De andre deltagere kommer ind en efter en, og What!!! Alle kender hinanden og krammer. Der føler jeg mig virkelig udenfor , ikke så meget fordi jeg ikke fik kram ha ha. Men fordi jeg bare sidder der. En enkelt af de andre hilser ellers er jeg bare luft. Tænk at man kan sidde som voksen og føle sig så udenfor. Ved ikke om det bare er mig. Jeg følte mig i hvert fald ikke godt tilpas. Der var ligesom 9 andre og så var der ene mig?

Yoga starter, og det er egentlig fint. Men bare ikke lige det jeg havde forventet. Det var åbenbart en god blanding af yoga , aerobic, sensuel dans og pilates. Da hun starter med rul med hofterne, tænker jeg om jeg i virkeligheden er gået forkert?

Altså det sluttede heldigvis med det yoga jeg kender.

Tænker at jeg selvfølgelig stadig vil deltage og så må jeg jo bare tænke at jeg ikke kommer der for at få venner, men kommer for at dyrke yoga og alt det andet åbenbart

Namaste??

 

P.s Der kommer meget snart ikke bare én, men hele to give aways på fine fine ørestikker såååå…. stay tuned